ønsket om

et langsommere liv


I en tid hvor håndarbejdets glæder vinder frem, vi ønsker mere ro i hverdagen, mere tid og at blive mere taktile og gå offline, vil jeg på denne side, invitere dig med ind i mit farverige og kreative univers.

Yogiros kreative univers, udspringer af Slow Living bevægelsen og er en invitation til fordybelse og livsglæde, skabertrang og inspiration, ro og tid.

Tilmeld dig en workshop

Crepepapirblomster og fordybelse

Skaberglæde

Kom med på rejsen

At skabe, har altid været en del af min fortælling. Det er en del af den jeg er. En trang – en sitren helt ind i min kerne. Fra jeg var helt lille har jeg produceret en væld af perleplader, tegninger, historier, billeder, kort og så videre og så videre.

Da jeg gik i 8. klasse hæklede jeg huer til mine veninder, og de betalte mig i garn og vingummibamser. En rimelig fin aftale, hvis jeg selv skal sige det 😆

Som en del af min færd ind i at leve langsommere, får skabertrangen mere og mere plads, og jeg ønsker inderligt at invitere dig ind i det univers.

Derfor holder jeg – som noget nyt – workshops i papirklip, crepepapirblomster og hvad der ellers dukker op.

Vi har alle brug for mere ro i hverdagen – det her er en del af måden jeg skaber ro i min.

what keeps life Fascinating is the constant Creativity 0f the Soul

Vil du i være med?

Kreativitet og yoga


  • Langsom livsstil og invitationen til at sætte farten ned, inviterer i den grad til at skabe noget med hænderne.
    Fordybelse og nærvær er kerneelementer, der arbejder på tværs af både krea og yoga.

    Den taktile oplevelse af papiret, garnet, træet, dejen, eller hvad du lige har passion for, får hjertet til at slå, mundvigene opad og tiden til at stå stille.

    Hvad er dit frirum?
  • Når vi skaber noget med vores hænder, giver vi “aben” noget at lege med. Vi kommer i flow. Aben er en buddhistisk metafor for sindets flyvske bevægelser.
    Flow er også det vi oplever når vi hopper af tanketoget og går ind i os selv i vores yogapraksis.

    Kært barn har mange navne.
    Fordybelse og nærvær er essentielt på alle sprog og i alle udtryksformer.

    Vi har brug for det mere end nogensinde.

Book en workshop

Skal I holde venindedag, polterabend, fødselsdag, babyshower, firmaarrangement eller noget femte, og vil gerne lave papirblomster?

Så book en workshop med papirblomster (eller yoga 😆 – UH, eller BEGGE dele!) ved at skrive til mig via kontaktformularen her. Jeg møder op med alt det udstyr der skal bruge, I skal blot stå for bord og stole 😊