Et halvt år uden sociale medier del 1

Ja, og min virksomhed står da stadigvæk – så 1-0 til mig 😆

Ej spøg til side og lad mig give dig lidt baggrundshistorie.

Tilbage i 2013-2014 hoppede jeg med på et spritnyt social medie der hed Instagram. Det vidste størstedelen af min familie og venner ikke hvad var, men jeg var bidt af at lave kort, farvelægge og søgte kreative fællesskaber, hvilket det var ideelt til. Der var ingen af mine venner der delte mine interesser og jeg fandt hurtigt mit fodfæste på denne nye platform. Det voksede stille og roligt, gik lidt hurtigere og jeg begyndte at få tilsendt produkter og blive delt på forskellige andre kreative platforme. Følgertallet voksede og det var primært folk fra udlandet der delte mine interesser.

Det blev fundamentet for min første virksomhed Krumspring. Via Instagram kunne jeg dele min webshop, hvor jeg designede, producerede og solgte Clear Stamps (et nicheprodukt inden for krea-land 😉). Her er lidt stemningsbilleder fra dengang:

De her Clear Stamps solgte jeg i stor stil og havde sågar ambassadører i Australien, Sydkorea, Canada, USA og Europa. Udenlandske webshops begyndte at sælge mine produkter og i takt med at det voksede, stoppede jeg med at sove om natten.

Jeg blev dybt afhængig af at tjekke Instagram og mail. Jeg kunne finde på at stå op om natten for at gøre det. Det blev en kæmpe glidebane hvor jeg konstant red på en høj af dopamin.

Jeg vidste godt det ikke var helt godt for mig og jeg styrede direkte mod en kolossal udbrændthed. Jeg var splittet mellem mit ego der red en bølge på tusindvis af følgere, butikker der efterspurgte mine varer verden over og det faktum at jeg i øvrigt ikke anede hvad jeg ellers skulle lave, og at jeg godt vidste det ikke var holdbart det jeg havde gang i.

Så blev jeg gravid.

Jeg sov en hel måned imens min virksomhed var i sommerferiedvale og da jeg vågnede stod det klart at jeg skulle lukke hele molevitten og starte forfra. Det var ikke længere vigtigt med alle de følgere og jeg kunne se jeg blev lidt skør af det.

Så jeg lukkede min virksomhed og slettede mine sociale medier.

I starten prøvede jeg lidt af med at lave en anden profil, men jeg kunne simpelthen ikke styre det og efter at min dejlige kæreste (nu mand 😆) havde slettet sin facebook-profil og blev ved med at kaste det i hovedet på mig, fulgte jeg hans eksempel og slettede alt.

Klip til 3 år senere

Det bliver hurtigt tydeligt at det er svært at få den slags arbejde jeg er uddannet til, uden at have sociale medier. Som produktdesigner skal jeg være med i en eller anden designteamgruppe på facebook, som kommunikationsdims skal jeg dele ting på sociale medier og ja, det ender med at jeg er tilbage.

Så starter jeg Yogiro og jeg kan godt se, det bliver svært at sprede ordet, uden at være “på”. Så jeg er på. Og det kører.

MEN….jeg HADER det. For det første har jeg startet Yogiro fordi jeg gerne vil sprede et budskab om Mere ro i hverdagen (fordi det er det jeg selv har brug for) og for det andet tager det SÅ meget tid og koster åndssvagt mange penge i annoncer.

Fra start af føles det ikke rigtigt, men hvad skal man gøre? Det er da sådan man driver virksomhed i nutidens verden.

Eller hvad?

Jeg begynder at udtænke en plan ud af det der hurlumhej.

Den består af følgende punkter og pointer:

• Mit mentale helbred vægter højere end min virksomhed og det gør mig tydeligvis ikke noget godt at være online, ergo er det ikke det værd.
• Det er vigtigere at værne om de yogaelever og kunder jeg har, så de føler sig set, hørt og værdsat, i stedet for hele tiden at fokusere på at skaffe nye.
• Jeg vil gerne i gang med at etablere samarbejder med virksomheder og spændende mennesker, så vi via gensidighed og respekt kan hjælpe hinanden med at sælge vores produkter og stå inde for hinanden.
• Jeg er selv nødt til at tro på at der er andre veje og selvom det er lidt gammeldags, kan en flyer hængt det rigtige sted, skabe rigtig meget værdi.

Og så følger jeg min plan, men jeg melder mig ikke ud af de sociale medier.

Jeg bliver ved med at høre det er en dårlig idé og jeg stoler ikke helt nok på det selv. Jeg tester lidt af om jeg i stedet bare skal gå all in og blive fuldtidsjunkie på sociale medier igen. Det fandt jeg hurtigt ud af var en dårlig idé 😆 Og i øvrigt har mediet ændret sig markant på de 10 år, så jeg ved egentlig heller ikke helt hvad der skal til længere.

Den 27. april 2024

Jeg er til foredrag med Elizabeth Gilbert i Tivoli. Jeg er taget afsted alene og er fuldstændig blæst bagover. Følelsen af at stå alene i Tivoli lørdag aften og føle at jeg er blevet rusket i min grundvold gør, at jeg nu er klar. Samme aften skriver jeg til Jacob at jeg har besluttet at det er tid til at slukke. Nu har jeg snakket om det så længe og nu begynder udfasningen.

Ja, og hvad der så sker, det må du læse i del 2, der kommer snart 😚